Audiometri og impedansundersøgelse

May 21, 2018 | Author: Anonymous | Category: N/A
Share Embed


Short Description

Download Audiometri og impedansundersøgelse...

Description

Audiometri og impedansundersøgelse Michael Bille A-kursus i audiologi Rigshospitalet 24. – 26. september 2012

Den medicinske audiologis opgaver

1. Bekræfte symptomet hørenedsættelse 2. Graduere symptomet (subjektivt og objektivt) 3. Lokalisere læsionen (topisk diagnostik) 4. Finde årsag 5. Foreslå behandling

Audiometri audiometri, (af lat. audire 'høre' og -metri), metode til bestemmelse af høreevne (Den store danske encyklopædi)

• Psykometriske metoder • Psykoakustiske metoder • Tests baseret på rentonestimuli • Tests baseret på talestimuli • Børneaudiometriske tests • Impedansundersøgelse • Elektrofysiologiske metoder • Metoder baseret på akustiske emissioner

1

Psykoakustisk audiometri Forudsætninger • Patienten skal kooperere sufficient • Skal kunne modtage instruktion og forstå princippet • Skal ønske at medvirke • Øregangen skal være åben og fri for cerumen • Apparaturet skal være velfungerende • Daglig ”lyttekalibrering” • Regelmæssig teknisk kalibrering • Rummet skal være egnet • Lav baggrundsstøj • Ringe refleksion • Audiometristen skal være kompetent

Tone- og taleaudiometri

• Luftledning

• Benledning

Audiogrammet

2

Høretærskel

Høretærsklen eller den nedre høregrænse defineres som det laveste lydtryksniveau af en sinusformet lydbølge, der ved en given frekvens og givne betingelser i øvrigt fremkalder en hørefornemmelse

Lydtryksniveau, dB SPL

Isophonkurver

Talebananen

3

Toneaudiometri

Formål: Kortlægge sværhedsgrad, type og konfiguration af eventuel hørenedsættelse Modificeret Hughson – Westlake procedure 10 dB ned – 5 dB op Tærsklen er identificeret, når patienten ved denne intensitet markerer den hørt ved mindst 2 ud af 3 (eller 3 ud af 5) passager over tærsklen Max. stimulationsintensitet luftledning: Max. stimulationsintensitet benledning: 250

500

45

60

100 – 120 dB HL

1000

2000

70

70

4000 Hz 60

dB HL

Audiogramsymboler før 1.1.2011

Venstre øre – blåt Højre øre

– rødt

Audiogramsymboler efter 1.1.2011

Venstre øre – blåt Højre øre

– rødt

4

Normal hørelse

Normal hørelse

Normal hørelse: Luftledningstærskler ≤ 20 dB HL

Reliabilitet - toneaudiometri Ved luftledning influerer • Baggrundsstøjen • Telefonens placering • evt. sammenklapning af øregangen (anvend øregangsåbner) • Meget store exostoser eller partiel øregangsatresi • Patientens koncentration Ved benledning influerer • Baggrundsstøjen • Telefonens placering • Telefonens tryk • Hudens tykkelse • Patientens koncentration • Forhold i ydre øre og mellemøre • Harmoniske distorsioner

5

Reliabilitet - toneaudiometri

Test

95% sikkerhedsgrænse

Luftledning

6-14 dB (10-15 dB)

Benledning

8-20 dB (10-20 dB)

Air-bone gap

14-22 dB (15-25 dB)

Taleaudiometri

• SRT = Speech Reception Threshold = Taletærskel i dB Niveauet hvor 2 ud af 3 enstavelsestalord mellem 0 og 12 gentages korrekt

• DS = Discrimination Score = Skelneevne i % Undersøges ved MCL = Most Confortable Level Der angives andelen af korrekt gentagne ord sædvanligvis ud af 25. Dvs. 1 ord ≈ 4% DL (Discrimination Loss = Skelnetab) = 100 – DS Måleusikkerhed betydelig. Signifikant forskel kræver scorediff. ≥ 20

SRT – Speech Reception Threshold

SRT er i overensstemmelse med toneaudiometrien (luftledning), når SRT = (gns. af luftledningstonetærskler ved 500 Hz, 1, 2 kHz) ± 10 dB SRT er undertiden forskellig fra toneaudiometrien (oftest bedre) ved Stejle høretab (mere end 20 dB/oktav) Kan skyldes usikker medvirken, herunder simulatio/aggravatio

6

DS – Discrimination score Hos normalthørende

88 – 100% i ro 80 – 100% i støj

Ved perceptiv hørenedsættelse er DS ofte nedsat, mest udtalt ved retrocochleære hørelidelser. Når DS ≥ 100 – 2/3(luftledningstærskel2 kHz – 15) er DS ikke i uoverensstemmelse med en cochleær hørenedsættelse. Er DS omvendt ringere end beregnet rejses mistanke om retrocochleær evt. central patologi Ved ren konduktiv hørenedsættelse er DS typisk normal DS er en suprathreshold måling og skal som oftest maskeres

Maskering Hvorfor? For at undgå at ikke-testøret påvirker målingen af testørets høretærskel Ved luftledningsaudiometri føres lyden via kraniet til ikke-testørets cochlea, men svækkes undervejs =

interaural attenuation Ved benledningsaudiometri føres lyden via kraniet til ikke-testørets cochlea, og svækkes minimalt undervejs

Maskering Overhøring Nøglebegrebet: Interaural attenuation = Den lydstyrke der kræves for at stimulus i testøret via knogleledning overhøres til det modsidige øres cochlea Manglende eller forkert maskering kan medføre alvorlige fejl i audiometrien Umaskerede tærskler kan frembringe en skyggekurve fra non-testøret svarende til størrelsen af den interaurale attenuation

7

Interaural attenuation

• Supraaurale telefoner

40 – 60 dB

• Benleder

0 – 10 dB

• Insert telefoner

75 – 90 dB

Interaural attenuation Minimum interaural attenuation med supraaurale telefoner Frekvens (Hz)

IA (dB)

125

35

250

40

500

40

1000

40

2000

45

4000

50

8000

50

Interaural attenuation For praktiske formål

Luftledning

Benledning

- 10 dB

8

De tre maskeringsregler Der skal maskeres: 1. Ved luftledningsaudiometri Når der er ≥ 40 dB forskel mellem testøret og ikke-testørets luftledningstærskel 2. Ved benledningsaudiometri Når den ikke-maskerede benledningstærskel er ≥ 10 dB bedre end luftledningstærsklen 3. Ved luftledningsaudiometri Når regel 1 ikke er bragt i anvendelse, og når der er ≥ 40 dB forskel mellem testørets luftledningstærskel og ikke-testørets benledningstærskel

Trinvis maskering

Skyggekurve

9

Weber’s test Undersøges ved forskellige frekvenser med benledertelefon i panden Markeres øverst i audiogrammet • Ved konduktionstab går Weber til det syge øre • Ved perceptive høretab går Weber til det raske øre • Ved medfødt eller langvarig asymmetri vil Weber tendere mod midten Til højre

Til venstre

I midten

Tympanometri Tympanometri er recordering af tympanogram, mellemøretryk, mellemørecompliance og øregangsvolumen Der anvendes en 226 Hz probetone, dog hos børn yngre end 6 mdr. en 1 kHz probetone Tympanogram

MØ compliance

Øregangens volumen MØ tryk

Tympanometri Mellemøretryk Trykket i øregangen ved maksimum compliance approksimerer til mellemøretrykket Normalværdier hos voksne

± 25 daPa rel. til omgivelserne

Normalværdier hos mindre børn

> -150 daPa rel. til omgivelserne

10

Tympanometri Mellemøre compliance Hos voksne

median 10-percentil 90-percentil

0,7 cm3 eq. vol. 0,4 cm3 eq. vol. 1,3 cm3 eq. vol.

Hos børn er MØ compliance lavere (median 0,5 cm3) med noget større variabilitet Abnormt høj MØ compl.

Abnormt lav MØ compl.

Trh.atrofi Ossikelluksation

Fiksation af ossikelkæden Otosclerose Adhæsiv otit Myringosclerose

Stor variation blandt normale mellemører og forskellig mellemørepatologi. MØ compl. har begrænset diag. værdi

Tympanometri Kurvens form

A

As

B

Ad

C

Tympanometri Fladt tympanogram – type B Mellemøreansamling Lav total compliance = lavt øregangsvolumen (ECV) ECV omkring 0,8 cm3 afh. af øregangens størrelse og probens insertionsdybde Trommehindeperforation Høj total compliance = højt ”øregangsvolumen” (ECV) ECV omkring 4 - 8 cm3 ECV inkluderer volumen af øregang, mellemøre og cellesystem

11

Stapediusrefleks Refleksbuen • afferente del (via VIII hjernenerve) • centrale internucleære del i hjernestammen • efferente del (via VII hjernenerve) Udløses hos raske oftest ved 75 - 95 dB HL ved kontralateral stimulation, ved ipsilat. stim. ved lidt lavere intensitet. Måles ved 500, 1000, 2000 og 4000 Hz Forudsætter mellemøre compliance > 0 Anbefalet max. stim.intensitet: 110 dB HL Ved cochleær hørenedsættelse ofte recruitment a.m. Metz

Stapediusrefleks Kontralateral tærskelmåling - symboler Refleks målt i venstre øre med lyd i højre Refleks målt i venstre øre med lyd i højre, ej udløst Refleks målt i højre øre med lyd i venstre Refleks målt i højre øre med lyd i venstre, ej udløst

Stapediusrefleks Ipsilateral tærskelmåling - symboler

Refleks målt i venstre øre

Refleks målt i højre øre

Knækket pil nedad i kombination med ovenstående = refleks ej udløst

12

Stapediusrefleks Refleksmønstre Efferent mønster f.eks. lettere konduktivt tab højre øre

+

-

-

+

Afferent mønster f.eks. vest. schwannom, højre øre

-

-

+

+

Centralt mønster f.eks. hjernestammelæsion

-

+

-

+

Unilateralt mønster f.eks. moderat konduktivt tab højre øre

-

-

-

+

Globalt mønster f.eks. bilat. auditiv neuropati, bilat. kondukt. tab

-

-

-

-

Vurdering af audiogrammet Vigtige parametre • Hørenedsættelsens sværhedsgrad • Hørenedsættelsens type (topisk diagnostik) • Audiogrammets konfiguration • Symmetri

Hørenedsættelsens sværhedsgrad

PTA0.5,1,2,4 kHz

Normal

= gennemsnittet af lydledningstærskler ved 500, 1000, 2000 og 4000 Hz

Let Moderat Middelsvær Svær Døv

13

Hørenedsættelsens type

Luftledningstab

Benledningstab

AB-gap

Konduktiv

Ja

Nej

Ja

Perceptiv

Ja

Ja

Nej

Blandet

Ja

Ja

Ja

Signifikant air-bone gap:

≥ 15 dB

Inkluder DS, Weber og impedansundersøgelse i overvejelserne. Evt. Gellé test

Gellé test Loudness af en 500 Hz tone via benledertelefon ved samtidig ændring af øregangstrykket ± 200 daPa i forhold til mellemøretrykket

+ intensitetsvariation: Normal hørelse eller perceptionstab - intensitetsvariation: Konduktionstab

- intensitetsvariation ved Gellé er ikke patognomonisk for otosclerose

Cahart’s notch og okklusionseffekt Ikke alene cochleas funktion har betydning for benledningstærskler, også mellemørets og ydre øres funktion har betydning 5

10 15

5 dB

Carhart’s notch Otosclerose, højre øre

BC-tærskler kan bedres efter mellemørekirurgi! Ved okklusion af øregangen bedres benledningstærskler op til 25 dB ved 250 Hz under forudsætning af et fungerende mellemøre Gellé test benytter sig også af, at ydre øre og mellemøret bidrager ved benledningsmåling

14

Audiogrammets konfiguration Bas Mellemfrekvenser Diskant

Op til og lig med 500 Hz Over 500 Hz op til og lig med 2000 Hz Over 2000 Hz op til og lig med 8000 Hz

U-formet (bassin) - ≥ 15 dB forskel mellem ringeste tærskler i mellemfrekvenserne og de ved højere og lavere frekvenser Bashørenedsættelse - ≥ 15 dB forskel fra de ringere tærskler i bassen til de højere frekvenser. Fladt - < 15 dB forskel 125 - 8000 Hz Diskanthørenedsættelse Jævnt faldende - 15-29 dB forskel mellem gns. ved 500 og 1000 Hz og gns. ved 4000 og 8000 Hz Stejlt - ≥ 30 dB forskel mellem de ovenfor nævnte frekvenser

Audiogrammets konfiguration

Bashøretab

Diskanthøretab

Bassinhøretab

Stejlt diskanthøretab

Fladt høretab

Asymmetri

Signifikant asymmetri

Ingen signifikant asymmetri

Toneaud: Difference ≥ 20 dB ved én frekvens. Hvis flere nabofrekvenser er involveret ≥ 10 dB ved de enkelte frekvenser DS: Difference i score ≥ 20

Signifikant asymmetri

15

View more...

Comments

Copyright © 2020 DOCSPIKE Inc.